Undgåelse af misforståelser gennem kommunikation

Omar i Silkeborg, Danmark

Omar er en syrisk mand som arbejder som ufaglært i et køkken. I begyndelsen af hans ansættelse ville han aldrig spise med hans kollegaer i frokost pausen. Istedet ville han insistere på at blive i køkkenet, mens resten af medarbejderne og hans leder ville holde frokost pause. 

I Danmark bliver det opfanget uhøfligt og socialt akavet ikke at deltage i den sociale frokost pause, men selvom både medarbejdere og lederen forsøgte at overbevise Omar om at komme med til frokostpause, så lykkedes det aldrig at overtale ham. Omars leder synes, at dette var besynderligt, og da situationen blev ved med at gentage sig, følte han et behov for at konfrontere Omar. Da han konfronterede Omar, viste det sig, at han var blevet meget ilde til mode ved, at frokostpausen også involverede lederen. Omar forklarede, at i Syrien hvor han kommer fra, er det ikke særligt normalt at spise sammen med ledergruppen, og at han vurderede, at det var hans pligt at sige nej tak til tilbudet med at spise sammen med resten af medarbejderne. Han forklarede, at i Syrien ville det faktisk blive set som en overtrædelse og et tegn på, at han ikke viste respekt til hans leder, hvis han accepterede invitationen. 

Da lederen fandt ud af, at Omars mangelende deltagelse i den sociale frokostpause ikke skyldtes at Omar ikke kunne lide sine kollegaer, men at han faktisk afholdte sig fra det, fordi han forsøgte at vise hans respekt til ledergruppen, blev han overrasket men også lettet. 

Lederen og Omar havde en lang snak omkring de uskrevne regler og forventninger på en dansk arbejdsplads, og lederen forklarede at i Danmark er det en helt almindelig praksis at ledergruppen og medarbejderen spiser sammen. Arbejdspladsen er ikke så baseret på hierarki som i Syrien. På trods af at han synes det var lidt ubehageligt i starten, begyndte Omar at være med til den sociale frokostpause, og han trives nu på arbejdspladsen og lederen er meget tilfreds med hans medarbejder. 

Cultural differences
Malentendu
Personal history