Vigtigheden af at følge virksomhedsregler

Foreningen Nydansker

Foreningen Nydansker har udviklet et generelt kompetence Kort i samarbejde med virksomheder inden for ufaglærte industrier i Danmark. Disse industrier er karakteriseret ved at have en stor del af medarbejdere med ikke-vestlig baggrund. Derudover er det industrier, hvor mange flygtninge og migranter med ikke-vestlig baggrund finder deres første job i Danmark. I Odense kommune har det lokale jobcenter etableret et samarbejde mellem IKEA Odense og foreningen Bydels Mødre. Hovedformålet med samarbejdet var at skabe praktikpladser i forskellige afdelinger af IKEA Odense for en gruppe af flygtninge- og indvandrerkvinder med begrænsede danskkundskaber og uden arbejdserfaring på det danske arbejdsmarked. Gennem et samarbejde blev det generelle kompetence kort revideret af projektpartnerne. Formålet med revideringen var at sikre, at kompetence kortet inkluderede de relevante tværgående kompetencer, som skulle forstærke kvinders chancer for at få et job ved IKEA Odense efter endt praktik. Projektpartnerne besluttede at beholde alle de eksisterende tværgående kompetencer som inkluderer følgende:

  • Motivation og engagement
  • Sprog og kommunikation (sprog og nonverbale kommunikationskompetencer)
  • Personlige kompetencer (relationer til medarbejdere og kunder)
  • Mellemmenneskelige kompetencer (opmærksom og hjælpsom)
  • Uafhængighed (initiativ og ansvar)
  • Tilpasningsevne/ Omstillingsparathed
  • Punktlighed
  • Personligt fremmøde
  • Arbejdskvalitet
  • Forståelse og udførelse af instruktioner
  • Ordenssans

Derudover har projektpartnerne besluttet at tilføje den følgende tværgående kompetence til listen over værdifulde tværgående kompetencer i forhold til at blive en del af det danske arbejdsmarked:

  • At forstå samt følge virksomhedens regler. 

Denne kompetence blev tilføjet, da projektpartnerne oplevede at en mangel på forståelse for virksomhedens regler ofte var hovedårsagen til misforståelser og diskussioner gennem kvindernes praktik, samt irritation og frustration hos managers og medarbejderne. Denne tilføjede kompetence relaterede sig ofte til de følgende underemner:

  • Forståelse for reglerne omkring sygeorlov (hvornår man skal ringe ind og melde sig syg, samt til hvem)
  • Planlægning og udførelse af private aftaler med læger, sagsbehandlere, lærere osv. Uden for arbejdstiden.
  • Følge reglerne for brug af mobiltelefoner på arbejdspladsen

Alle disse underemner vedrører den individuelle kvindes evne til at balancere familie og arbejdsliv i forhold til arbejdsgiverens forventning. For mange af kvinderne var dette et af hovedproblemerne i gennem deres praktik. En af grundende til dette problem var at kvindernes stærke familieidentitet kombineret med deres mangel på erfaring med samt forståelse for dansk arbejdsplads kultur, betød at de prioriterede lægeaftaler, telefonopkald fra ægtefælder og børn i arbejdstiden, at blive hjemme hos børn der muligvis i virkeligheden ikke var syge, over deres træning på arbejdspladsen. Dette blev forstået som mangel på engagement og motivation for at arbejde og betød at mange af managerne oplevede at kvinderne ikke tog praktikken seriøs. På den anden side var udfordringen for kvinderne at mange af reglerne blev opfattet som selvindlysende for Danskere og på den måde ofte er underforståede og meget svære at oversætte og følge hvis man ikke får hjælp til at afkode og oversætte dem – eller som det var tilfældet for de fleste af disse kvinder, så kendte de ikke disse regler og forstod ikke hvorfor de var vigtige. De kvinder som formåede at tilpasse sig disse forventninger, at indrette sig under disse regler samt at demonstrere de andre værdsatte tværgående kompetencer havde den største fremgang og succes i løbet af deres praktik. Det var også disse kvinder som fik tilbudt et deltidsjob eller en løntilskudsstilling ved afslutningen af deres praktik.  

Acquiring transversal skills
Getting acquainted with the work environment
Internship