Udtalelser

Deutsche Telekom er en tysk telekommunikationsvirksomhed som på verdensplan har flere datterselvskaber inklusiv det mobile kommunikations brand T-Mobile. Virksomheden deltager i et initiativ fra den Europæiske kommission kaldet Employers together for integration. Dette initiativ støtter arbejdsmarkeds integration for flygtninge og nytilkomne ved at fokusere på deres evner, talenter og kompetencer. Virksomheden evaluerer hvilke evner hos den nytilkomne der kan overføres, og fokuserer på jobtræning og job muligheder, hvor evnerne fra deres baggrund kan udnyttes. Samtidig tilbydes der tysk lektioner. Virksomheden tilbyder konkrete muligheder der skal hjælpe flygtninge med at træde ind på arbejdsmarkedet gennem forskellige foretagender så som:

• Praktik: De tilbyder betalt praktik for flygtninge (3-6 måneder) struktureret omkring konkrete læringsudfald. Praktikken kan desuden foregå under asylansøgningsprocessen. Der er blevet lavet en særlig hjemmeside til at vise praktik- og jobmuligheder for nytilkomne og flygtninge.
• Jobtræningen: Jobtræningen indeholder en metode til at undervise i de evner, viden og kompetencer som er nødvendige for at medarbejdere kan yde et bestemt stykke arbejdet på arbejdspladsen. I dette tilfælde tilbyder virksomheden specifikke steder for flygtninge, hvor sprog, træning og brobygningsprogrammer kombineres. Dette gøres i samarbejde med the German Federal Employment Agency og the Office of Migration and Refugees.
• Job: Udviklingen af programmet Praktikum Plus Direkteinstieg kombinerer praktik og direkte adgang til stillinger for at muliggøre at flygtninge kan tilpasse sig til et Europæisk arbejdsliv. Dette gøres i samarbejde med to andre tyske virksomheder og the German Federal Employment Agency.
• Karriere vejledning: Der tilbydes general information omkring det tyske arbejdsmarked og mulige karriereveje for flygtninge på den online platform handbookgernmany.de. Desuden er der en online jobsøgningsplatform www.careers4refugees.de i samarbejde med Jobware og Jobstairs.

Deutsche Telekom støtter også flygtninge og nytilkomne i at udvikle deres evner så de kan træde ind på arbejdsmarkedet og sikre en varig tilknytning til arbejdsmarkedet ved hjælp af følgende metoder:

• Studielegat: Der tildeles et studielegat til flygtninge til det Telekom-ejede University of Telecommunications Leipzig, som fremmer informationsteknologi og telekommunikationsekspertise.  
• Ansøgnings træning: Der tilbydes lærematerialer til ansøgningstræning for flygtninge
• Støtte af trænere og vejledere i forhold til at forstå flygtninges baggrunde og behov i forhold til praktik og elevplads.
• Efter-anbringelses støtte for flygtninge fra frivillige medarbejdere (peer-to-peer) efter de er begyndt at arbejde ved Telekom for at sikre bæredygtigt arbejde og fortsætte personlig og professionel rådgivning. Desuden er Telekom medarbejdere mentorer for flygtningene og de hjælper dem løbende med at lære tysk. Deltagere modtager gratis kursusmaterialer udviklet af Telekom, så de kan dele deres nye evner og viden med andre. I forbindelse med dette er Telekom også afhængig af samarbejdende alliancer når det kommer til at hjælpe medarbejdere som tilbyder frivillig service og støtte for at hjælpe flygtninge. Et nyt projekt involverer konceptet ”træn træneren”. Et koncept der er udviklet af Telekom og som rekrutterer medarbejdere i samarbejde med the Haufe Academy. Disse frivillige træner nogle af deres medarbejdere og andre der har lyst til at hjælpe.

Virksomheden forsøger at skabe et miljø som promoverer inklusion både på arbejdspladsen og udover, gennem følgende:

• Udveksling mellem medarbejdere med og uden migrantbaggrunde ved runde borde, netværk og buddy-programmer.
• Fremme frivillighed gennem anerkendelse af de medarbejdere som støtter integration uden for arbejdet ved at tilbyde særlig orlov.
• Abonnere på Diversity Charteren i Tyskland (lanceret af tyske multinationale virksomheder).
• Aktiv deltagelse i initiativet Wir zusammen (”sammen”, en platform skabt af store virksomheder med formålet at integrere flygtninge) og således fremme samarbejde blandt virksomheder for at takle problemet vedrørende integration af flygtninge på arbejdsmarkedet.

DMA er en italiensk virksomhed som producerer måleinstrumenter for jernbaneinfrastruktur. De designer, tester, forbedrer og fuldender enhver løsning internt takket være et højt specialiseret team bestående af system designere, ingeniører og matematikkere. De er opmærksomme på udviklingen af menneskelige ressourcer og åbne overfor nye projekter og samarbejder.

De rekrutterede en pakistansk flygtning til rengøringsservice, og denne oplevelse er blevet positivt evalueret. Efter en seksmåneds praktikperiode er han blevet ansat med en almindelig permanent kontrakt.

De hovedudfordringer der opstod, relaterede sig til sprogkundskaber og forskellige kulturelle koder. Medarbejderen havde et meget lavt italienskniveau. Efter han fik hans A2 certifikat gennem praktikken, stoppede han med at deltage i formelle sprogkurser. Han havde således fortsat nogle sprogbarrierer. Derudover havde han svært ved at acceptere en kvindelig vejleder som hans ansvarlige.

Virksomheden brugte følgende strategier til at imødekomme problemerne:

• Engelsk, som er et udredt sprog i virksomheden, blev brugt som et formidlingssprog. På trods af at flygtningen ikke havde gode engelskkundskaber, blev kommunikationen med hans kollegaer nemmere og mere ligetil.
• Der var et stort brug af billeder i instruktionerne, så forståelsen blev lettere.
• Han blev i en særlig periode støttet af en mandelig kollega, som spillede en rolle som mellemmand og som ledsagede ham i processen med at acceptere hans kvindelige vejleder.  

Virksomheden var også i stand til at lave aftaler i forhold til tilrettelæggelsen af timeplaner i Ramadan perioden og til fredagsbønner. Takket være den gensidige intention om at samarbejde og evnen til at modulere efter virksomheden og medarbejderens behov var det muligt at mediere mellem forskelle, facilitere møderene og respektere og forøge den kulturelle viden. Gennem gensidig viden og dialog har forholdet med tiden ændret sig, og der er blevet knyttet et tættere bånd baseret på gensidig respekt for forskellige roller og gensidig tillid.

Symposium Osteria Enoteca, en restaurant og vinbar, er en lille virksomhed bestående af ungt motiveret personale, som er opmærksomme på mangfoldighedsledelses politikker. De har for nyligt ansat en kurdisk flygtning som assistentkok. Ansættelsen af en fremmedarbejder var ikke bevidst, men skete på en smule tilfældig måde gennem en personlig kontakt med en lokal velgørenhedsorganisation, som præsenterede kandidaten. Han fik stillingen på grund af sine bløde kompetencer og tidligere madlavningserfaring. Manden begynde sit arbejde som et praktikforløb, hvor lønnen blev betalt af en lokal fond, og blev så senere ansat med en permanent arbejdskontrakt.

Hovedproblemet som virksomheden mødte var relateret til sprog og kulturforskelle. Manden kendte ikke det tekniske italienske sprog, så som navne på ingredienser, redskaber, verber relateret til kogekunst, og han vidste ikke, hvordan han skulle forberede retter, da han ikke havde nogen erfaring med italiensk mad, tradition, opskrifter og smage. Så det var nødvendigt at lære ham det tekniske sprog og professionel information på jobbet. Flere simple teknikker blev brugt til at hjælpe ham til at forbedre hans tekniske italiensk: Papirstykker med italienske navne på redskaber var klistret op på vægen og på køkkenudstyret; billeder blev gemt på hans mobiltelefon med forskellige sedler; alle arbejdsprocesser blev sagt højt af italienske kollegaer med betoning på navne på ting og udsagnsord; forberedelsen af opskrifterne blev ledsaget af fortællinger om lokale smage og kulinariske traditioner; der blev givet vedvarende rettende feedback og hvis det blev nødvendigt blev der brugt engelsk som formidlingssprog. De italienske medarbejdere gik ind for at lytte og skabe dialog baseret på gensidig respekt. Dette skabte et bånd af tillid og samarbejde som gjorde forskellen. Denne måde at have en relation tilføjede virksomheden en betydningsfuld værdi ved at forbedre virksomhedsmiljøet og fremme at arbejdsteamet arbejdede sammen om at løse problemer ved at påtage sig opgaver som et team.

Symposium hæfter sig ikke eksplicit til CSR modeller, men opererer på en social ansvarlig måde på en ubevidst måde. Det er inspireret af principper om oprigtighed med respekt for kvaliteten af produkter i relation til både mad og vin. Virksomheden forskelsbehandler ikke på baggrund af oprindelse eller køn. Folk som har brug for og lyst til at arbejde, som er motiverede og villige til at lære, villige til at forpligte dem selv og er seriøse, bliver gerne modtaget. Succeshistorien i denne lille virksomhed lærer os at bløde kompetencer og motivation muligvis er mere vigtigt end tekniske kompetencer og sprog og at kommunikations problemer kan løses med en god del kreativitet og tålmodighed

I Danmark er det utroligt svært for flygtninge med begænsede sprogkundskaber at finde at arbejde. De fleste arbejdsgivere kræver som minimum et kendskab til enten engelsk eller dansk, og i de fleste tilfælde er tværgående kompetencer ikke nok til at blive ansat. I nogle industrier er efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft meget høj, mens kravene for at udføre arbejdet er begrænsede. Under disse omstændigheder vil en virksomhed muligvis ansætte flygtninge med meget begrænsede sprogkundskaber. Den store danske virksomhed De Forenede Dampvaskerier (DFD) er et godt eksempel på en virksomhed, som har ansat flygtninge på trods af deres meget begrænsede sprogkundskaber. Virksomheden er en ledende dansk service virksomhed indenfor tekstil vaskeri og udlejning. Med 12 forskellige lokationer i Danmark er DFD en landsdækkende virksomhed med omkring 1200 medarbejdere, som servicerer kunder i alle industrier. Det har været en udfordring for virksomheden at rekruttere nok kvalificerede og motiverede medarbejdere, og det har fået virksomhedens ledelse til at indse, at de må kigge til andre grupper af folk for hele tiden at være fuldt bemandet - selv hvis disse grupper af folk har utroligt begrænsede dansk sprogkundskaber. Virksomheden har haft stor succes med at rekruttere nytilkomne med begrænsede sprogkundskaber, sandsynligvis fordi opgaverne er meget simple og ikke kræver meget kendskab til dansk sprog. Derudover er mange flygtninge kvinder meget erfarne med at vaske tøj og stryge osv., og de arbejdsopgaver de skal udføre, er derfor ikke så ukendte for dem. For DFD er det vigtigste parameter, når de ansætter nyt personale, motivation og ikke formelle færdigheder. På den måde virker det til at DFDs rekrutteringsstrategi peger på en bevidsthed om tværgående kompetencer.