Udtalelser

Anna, en job vejleder, fortæller os en historie, som afslører hvordan religiøse og etniske værdier, hos en medarbejder med andre kulturelle koder, kan have en påvirkning på arbejdsudførelsen. En muslimsk dreng hun havde ledsaget i en socialt integrationsindsats, begyndte en praktik som tjener på en restaurant, hvor han blev taget godt imod og havde gode relationer med kollegaerne. Fordi de var opmærksomme på hans religiøse overbevisning blev han sat til at være tjener, så han ville undgå alt mulig kontakt med svinekød. På trods af den fremragende modtagelse han modtog og det positive arbejdsklima følte han sig ukomfortabel. Gennem et evalueringsmøde med vejlederen, forklarede han grunden til dette: Han kunne ikke sende de penge han tjente hjem, fordi disse penge fremstod ”beskidte” for ham, idet det ikke var ”halal”. Svinekødsretter blev forberedt i restauranten og selvom han fik dispensation fra at skulle forberede disse retter, følte han at de penge han tjente var beskidte på grund af tilstedeværelsen af svinekød. Vejlederen lyttede omhyggeligt til den unge mands ubehag og prøvede på at forstå hans behov og følelser. Til sidst fandt de den bedste løsning. Vejlederen ville månedligt ombytte hans ”beskidte” penge med andre ”rene” pengesedler. Denne simple ombytning af pengesedler gjorde ham fri fra sin indre kulturelle konflikt.

En flygtning som var praktikant blev placeret på et hotel, som var en del af en stor hotelkæde. Han udførte hans job vældigt godt, men han forlod ofte arbejdet en time for tidligt. Da han blev spurgt hvorfor han gjorde dette, svarede han, at når han var blevet færdig med sine opgaver, ville han ikke blive på arbejdet så han ikke skulle blive betalt for den ekstra tid. Han vidste ikke at han ikke var timelønnet. Hans opførsel blev opfattet som unfair af hans chef og kollegaer, men i stedet reflekterede tankerne bag hans opførsel høje etiske principper om retfærdighed.

En lavt uddannet arbejder, som var tilflytter, plejede i hans praktik at tage hans sko af i garagen. Hvad der for ham var det en måde at vise en form for respekt for virksomheden, var samtidig et stort sikkerhedsproblem på arbejdet. Det var nødvendigt at forklare ham, at grunden til at han skulle beholde sine sko på var for at beskytte ham selv mod mulige ulykker.

Omar er en syrisk mand som arbejder som ufaglært i et køkken. I begyndelsen af hans ansættelse ville han aldrig spise med hans kollegaer i frokost pausen. Istedet ville han insistere på at blive i køkkenet, mens resten af medarbejderne og hans leder ville holde frokost pause. 

I Danmark bliver det opfanget uhøfligt og socialt akavet ikke at deltage i den sociale frokost pause, men selvom både medarbejdere og lederen forsøgte at overbevise Omar om at komme med til frokostpause, så lykkedes det aldrig at overtale ham. Omars leder synes, at dette var besynderligt, og da situationen blev ved med at gentage sig, følte han et behov for at konfrontere Omar. Da han konfronterede Omar, viste det sig, at han var blevet meget ilde til mode ved, at frokostpausen også involverede lederen. Omar forklarede, at i Syrien hvor han kommer fra, er det ikke særligt normalt at spise sammen med ledergruppen, og at han vurderede, at det var hans pligt at sige nej tak til tilbudet med at spise sammen med resten af medarbejderne. Han forklarede, at i Syrien ville det faktisk blive set som en overtrædelse og et tegn på, at han ikke viste respekt til hans leder, hvis han accepterede invitationen. 

Da lederen fandt ud af, at Omars mangelende deltagelse i den sociale frokostpause ikke skyldtes at Omar ikke kunne lide sine kollegaer, men at han faktisk afholdte sig fra det, fordi han forsøgte at vise hans respekt til ledergruppen, blev han overrasket men også lettet. 

Lederen og Omar havde en lang snak omkring de uskrevne regler og forventninger på en dansk arbejdsplads, og lederen forklarede at i Danmark er det en helt almindelig praksis at ledergruppen og medarbejderen spiser sammen. Arbejdspladsen er ikke så baseret på hierarki som i Syrien. På trods af at han synes det var lidt ubehageligt i starten, begyndte Omar at være med til den sociale frokostpause, og han trives nu på arbejdspladsen og lederen er meget tilfreds med hans medarbejder.